Ring og hør mere:

40 33 33 35

 

HDTV

Forklaring:


Et almindeligt tv-billede består af 576 linier lodret og 720 punkter vandret (betegnes 720 x 576). Det har det gjort, siden den såkaldte PAL-standard blev indført i 1960'erne og det har hidtil været tilstrækkeligt, da de fleste billedrørstv ikke er større end 32".

 

Lav opløsning

 

Med udbredelsen af flade tv er skærmene imidlertid blevet større, ofte 42", og behovet for en afløser til PAL-standarden bliver efterhånden mere udtalt. I USA slukker man for det gamle tv-signal i 2008, hvor det p.t. er ved at blive afløst af et digitalt, højtopløst signal – HDTV. HDTV arbejder med op til 1080 linier lodret og 1920 punkter vandret og dermed kan man skabe fantastisk flotte Tv-billeder, der er meget virkelighedstro.

 

Høj opløsning

 

I Europa startede HDTV på Astra-satellitten i begyndelsen af 2004 med kanalen EURO1080. Vigtige sportsbegivenheder som EM i fodbold og OL 2004 er delvist optaget i HDTV-format, således at man i fremtiden kan se fortidens højdepunkter i flot kvalitet. De nationale tv-stationer – herunder DR og TV2 - er tilbageholdende og afventende overfor de nye teknologier, da en beslutning om overgang til HDTV er betinget af politikernes velvilje. (TV2 er klar, se længere nede på siden)

Det er i dag muligt at sikre sig HDTV-kompatibilitet, når man køber et nyt tv. Visse af de nye plasma- og lcd-tv – især i de større udgaver – er allerede udstyret, så de kan vise de højtopløste tv-signaler, der kommer i fremtiden.

Men de udnytter også automatisk nuværende udsendelsesformatet. Og de gode fjernsyn indeholder en beregningsmetode, der sikrer, at billedet ikke fortegnes uhørt, så eksempelvis personer bliver alvorligt bredskuldrede i widescreen. De fleste har også muligheden for at vise det orginale udsendelses format.

Hvordan sikrer man sig, at den nye investering er klar til HDTV? Der er tre ting, der skal være i orden:

For det første skal selve skærmen (eller panelet, som det kaldes) have mindst 720 physiske linier. Der må gerne være flere, men ikke færre linier, da skærmen ikke vil være i stand til at gengive det forbedrede hdtv signal.

For det andet skal der være en indgang, der kan tage imod hdtv-signalet fra en hdtv-modtager. Det velkendte scartstik kan ikke anvendes, da signalerne i scartstikket ikke er hdtv-kompatible. Det samme gælder Composite Video eller cvbs-indgange, der kendes på gule phono-stik. De anvendelige indgange er Component Video (3 phono-stik på række), dvi eller hdmi. De to sidstnævnte er digitale indgange med specielle stik.

 

 

Hvis der anvendes dvi- eller hdmi-indgange, skal disse være forsynet med en teknologi til ophavsretsbeskyttelse, der hedder hdcp (High-Bandwidth Content Protection). Dette er ikke noget, man kan se på stikket, så man skal f.eks. indhente oplysningen fra producentens informationsmateriale eller brugsanvisningen. Hvis der ikke er hdcp med i det digitale billedsignal, vil de fremtidige hd-produkter som tv-modtagere og blu-ray-afspillere ikke vil vise billede på tv'et.

For det tredie skal tvet kunne gengive et progressiv scanning på 720p (min. 1280 x 720 ved 50 & 60 Hz) og kunne vise 1080 linier i interlaced scanning (min.1920 x 1080 ved 50 & 60 Hz) dette format ses under betegnelsen 1080i.

Er disse tre kriterier opfyldt, vil du være godt udstyret til fremtidens tv og opfylder de krav for at kunne kaldes hd-ready - læs mere omkring hd-ready mærket.

Produkter der overholder hd-ready kravene mærkes med dette logo:

 


 

Boxer

DVB

Analog

MPEG